De 30 sekunder til Mars er blevet halveret.

Nu er koppen tom igen!

Det sker hele tiden.

Tom, tom, tom!

... Tom.

Typisk.

Nå. Uden kiks er te en smule kedeligt, men man rister brød istedet.

& brød er såmænd meget godt.

Bortset fra når det er vådt.

Og nu hvor vi taler om våde ting, så ynder man at se "Crash", fra 1996 instrueret af David Cronenberg , igen.

Det er sådan en film hvor du sidder tilsidst med fornurlig lyst til at stikke et par fingre mellem benene.

Nok om det.

Her på det seneste har man tænkt over jealousi.

Det er noget mystifistisk noget, det.

Eller fakkertalt ej, mere de mennesker der slår deres kærestes elsker ihjel, eller tilskadegøre dem.

Det forstår jeg ej.

Selv har jeg den holdning at man kan da ej gøre andet end at have den dybeste respekt for "modstanderen", kan vi kalde det. Den. Personen~ Ja.

Man elsker jo den samme person. Eller i det mindste tilfælde, finder den samme person attraktiv.

Så hellere så ens kæreste ihjel af kærlighed.

Ligesom Sada Abe~

Ahhh~ En af mine yndlingsmordere~

*snurre rundt*

Oi! Mærkværdig ting skete idag.

Man startede med at læse om Stalin og endte med DADAisme. Meget hygsommeligt, dog pudsigt...

Ja.