Det værste er, at du ikke elsker mig
Det er det værste, der fylder mit hoved nu
Det værste er, at det ikke er mig du kysser, mig du sover med og min hånd du holder om
Det bedste er, at jeg kan klare mig uden dig
Det bedste er når jeg sidder i Støden om natten og klynger mig til min mobiltelefon og et sidste håb
Det bedste er, at håbet og kærligheden findes på bunden af mine flasker
Det værste er når jeg ser hende med dig
Når det er hende, der griner af noget du har sagt, hendes hænder der fjerner dit hår fra dit ansigt og hendes kind, der ligger sig mod din
Det værste er, at de bedste følelser forsvinder
Uskylden, synden, dine hænder på min krop, din ånde mod min hals
Det er værst, når du forsvinder
Det værste er, at det er det bedste når du kommer tilbage
Når du vækker det bedste i mig igen og forsvinder igen på den værste måde
Det er bedst når du er værst
Og det værste er når du giver det bedste til hende