ensom på gaden :/

som nogen måske har læst i min tidligere blog så er jeg jo syg, men har svært ved selv at erkende det, når jeg tager min medicin føler jeg mig rask, har det godt osv. det er hårdt at tage medicin når man føler sig rask, men hvis jeg ikke tager den så ved jeg jo godt det går galt.

men det jeg egentlig ville, var at prøve at skrive det ud, skrive om hvordan jeg er syg, hvilke symptomer jeg har, hvordan det er at se verden fra mine øjne :/

(håber i tager godt imod det)

my confession :

jeg er 22 år, og skizofren, har haft min sygdom siden dec 06, jeg fandt ud af det dengang da jeg sad i "rygerummet" på et krisecenter og begyndte at diskutere med en stemme i mit hoved, om hvor vidt jeg skulle dø eller ikke, stemmen i mit hoved er meget ond, og vil have jeg slår mig selv ihjel, lige pludselig husker jeg intet, indtil en af de beboer på krisecenteret holdt om mig mens jeg græder, det var min første psykose, efterfølgende blev det værre, jeg fik medicin, men det hjalp ikke, når jeg gik på gaden, og der kom en lille flok mennesker forbi mig, og de grinte, (ikke af mig, men det følte jeg) så sagde stemmen i mit hoved at de griner af mig, de kan se du er syg, de griner fordi du er overvægtig, (jeg vejede på det tidspunkt 80 kg) jeg begyndte at gå i psykose igen, så djævlehoveder mellem de personer på gågaden, det var temmelig ubehagelig, det fik mig til at lukke mig mere inde, og var meget utryg ved at gå nogen steder, senere begyndte jeg at skærre i min arm, fordi stemmen sagde at jeg havde urent blod, og så var min teori at jeg kunne bløde det væk, så kom jeg heldigvis på noget medicin som godt virkede i min krop, meeen jeg tog 40 kr på, på 1½ år, og kom så på noget tredje medicin som jeg stadig tager den dag i dag, det virker rigtigt godt, i dag har jeg problemer med at have overskud og kræfter til at lave ting, meeen er hver dag på gågaden uden der er noget, selvfølgelig kommer der noget de dage jeg har det skidt, men jeg skal stadig ud og få luft og sol, og har lært at kæmpe bedre imod stemmen i mit hovedet.

men det var så lige lidt af min historie om min sygdom, så ved i lidt om hvem jeg er, og bliv ikke bange, jeg er meget stabil i dag, og har aldrig skadet noget, kun mig selv ;) håber ikke det skræmmer alle væk :/