Jeg er bedre end ingen.

Jeg er ikke klassens dronning
med det lyse hår
blødt og cremet som honning
ingen følger mig hvorend jeg går.

Mit hår er rødt som det blod
jeg har cuttet fra min arm
mine tanker er lidt noget rod
udenpå er jeg en kvinde, indeni et barn

Jeg er ikke klassens nørd
med bøger under armen
gemt bag min usynlige dør
flygtende fra frisindet og larmen

Mine øjne er blå
som havet på en skyfri dag 
de lykkelige øjeblikke er få
men jeg har vænnet mig til følelsen af ubehag

Jeg er ligeglad med hvad de tænker
jeg vil ikke være fej
hellere være bundet af tusinde brændende lænker
End ikke at være mig.