Tanke poesi.

Hvad hvis dit liv var en løgn?
en drøm, du har haft der varede under et døgn
alle øjeblikke alt hvad du kender og har elsket
på få sekunder er slut, og det hele er væltet
sådan føltes det da du gik for sidste gang
lige siden har jeg været fyldt af en uforklarelig trang

Du kan ikke føle noget dit hjerte ikke vil føle.
det er som at liste, når du har lyst til at løbe
i sidste ende vil du gå, men går over stregen
løber tør for ord og går i stå på vejen.
så går to skridt frem, et baglæns og kigger mig tilbage
og håber på at gense de lysere dage

jeg undertrykker følelser der genere mig
det er derfor jeg har valgt aldrig at se din vej
kan ikke lade være med at spørge om jeg også vil være her imorgen?
det er vel som at spørge om en fremmed er en engel fra oven
måske finder jeg en flugtvej inden
indtil videre følger jeg bare efter vinden

Man har ikke noget før du selv kan se det,
man går og dagdrømmer om mere når man har alt uden man selv ved det
falder i staver over det alle andre har
og glemmer lige at spørge inden man tar',
taknemmelighed er åbenbart en by i rusland man ikke kender til,
så vi gør som vi gør når vi har lyst og vi vil.

Er det værd at leve? sikkert ikke, men det er en dyd at prøve.
jeg tror ihvertfald ikke det hjælper at tøve
så jeg leger legen, spiller spillet, glemmer reglerne
de er kun opstillet for alle taberne
jeg vil altid stå der som sidste mand
- jorden er giftig det er mig der står på land

Så mens du elsker og ærer mig,
udnytter og begærer jeg dig for
kærlighed skal være en forklaring på vores eksistens
og når vi modsiger den gør vi livet til fucking resistens
men du skal ikke tro på alt hvad du læser og hører
for du falder som jeg, har set det for mange gange før