et digt jeg skrev.

Der er folk der er bange for kærlighed
for ikke at få ærlighed, ikke nok retfærdighed 
andre frygter sandhed og vælger løgne 
for ellers føler de sig nøgne 
der er dem der blotter sig selv for andre
deler ud af dem selv, deres følelser og tanker
nogen piger bliver beundret for deres skønhed imens
andre stræber efter at blive set for deres intelligens
mange har brug for bekræftigelse konstant 
få siger tingene som de er, kort og kontant 
der er dem der lykkelige, mens andre føler smerte
jeg tror de fleste har fået knust deres hjerte
vi har vel alle forskelligheder og noget tilfælles
alle vil elskes, vi kommer alle til at ældes 
vi er mennesker, født til at skabe og dø 
oppe at flyve, eller på bunden af en sø 
samme behov, øjne, næse og mund
trods forskelle, de samme i bund og grund