Jeg sidder på sengen i mit dyreste undertøj
han er gået for længst, nu føler jeg mig syg indeni
jeg sidder og stirrer ind i mit spejl
jeg skulle vel føle mig smuk ligenu
tårene begynder at rende ned af mine kinder
jeg er ingenting for ham, det er ingenting for ham
det gør ondt.
jeg lukker øjnene, drømmer mig tilbage til varmen i hans arme
mine læber mod hans, hans øjne der kigger ind i mine
hvordan han ligger sig ned, og kigger på mig mens jeg tager mit tøj af
"Hvor er du bare smuk" siger han så stille at han næsten hvisker.. rødmen.
jeg kunne føle kærligheden og ham..
jeg åbner mine øjne, jeg er i virkeligheden et år efter
tusinde skænderier efter, nok 4 andre piger efter som jeg kender til,
efter hans slag, og alligevel mange usagte ord.
og tårene stopper ikke af den grund.
jeg løber ud på toilettet, kaster det hele op, ham, mig, hans kys,
alt hvad der kan komme ud!
jeg kigger op i spejlet, selvom make-up'en render, jeg har lidt spyt siddende
i mundvigen og jeg ser knust ud, så føler jeg mig smukkere end før.
telefonen ringer, hans navn står på displayet, jeg tørrer øjnene og rømmer stemmen
"Hej skat"



