Hej, du kigger på Reginas profil.
Så sent som idag (engang i okt) genopdagede jeg min lidenskab for musik og hvorfor det er som hypnose på mig. Når jeg sætter mig ned og sætter musik på forsvinder jeg - væk fra verdenen og synger mig til et helt andet sted, ingensteder.
Men de sange der er vildt hotte og populære nu kan jeg ikke forstå. For mig lyder Beyonce, Shakira, Fergie, Christina ens og musikvideoerne er ingen undtagelse. Selvfølgelig sælger sex, men come on, Entertainment branchen har ikke og en fis med musik at gøre. Jeg gider ikke at høre på Fergie snakke om hendes glamourøse livsstil og hvordan alle fyre vil kneppe hende og om piger skal ville være hende. Beyonce med en ellers så fantastisk stemme, opfører sig som en pornostjerne i alle sine videoer og forklæder det med at være en Mega Star.
Jeg er vokset op med Mariah Carey's musik på anlægget og har altid haft kæmpe respekt for hende og hendes sindssyge stemme, men hun er jo nu bare en Barbie dukke der synger de kedeligeste sange. Hvem er der mere? Ja, men hvem er der ikke? Der popper flere kvindelige sangere op om dagen end hvad jeg kan nå at skifte undertøj og de fleste hører man ikke end skid fra, men dem har man jo glemt så snart en ny Fergie stønner sig til vejen og dagen.
Forleden dag støder jeg uheldigvis ind i en pige. Hun var som taget taget ud af Playboy - meget meget store bryster, helt blond hår, trimmet og havde selvfølgelig den rigtige perfume, det rigtige mærketøj og kropsbehandlinger til en værdi af udbetalingen til min lejlighed. Jeg undskylder pænt og går forbi, men hendes reaktion var "Undskyld? Som om jeg kan bruge det til noget?" Se, havde jeg været 1,80, muskuløs og begge arme fuld af tribals og i øvrigt havde en penis havde hun smilet og fnist. Jeg har ikke lyst til at hade andre piger, men vi gør det så svært for os selv! Hvorfor er det så fucking vigtig at markerer os over for hinanden? Er det pga mænds opmærksomhed? Eller er det seriøst naturlov?
Nu vil jeg ikke påstå at jeg er godheden selv og er heeelt naturlig og aldrig stadser mig op til lir, men jeg er uden pis igang med at eliminere alt unødvendigt i mit liv. Jeg kan give gode eksempler - mine rengøringsmidler er uden perfume og tilsætningsstoffer, min hud- og kropspleje er øko, jeg prøver at acceptere alle uden at dømme, og prøver på ikke at købe ting jeg ikke har gavn af. Hver morgen kigger jeg mig selv i spejlet og siger "Jeg er et fantastisk menneske og jeg er smuk!" De kloge siger det hjælper på et tidspunkt med ens selvværd og altere dit negative syn på dig selv. Øhm... Det har ikke hjulpet mig so far.
Piger, vi er forfærdelige væsner! Uanset hvor godt vi ser ud eller hvor stabile vi økonomiske er eller hvor fantastiske vores liv udefra set er, vil der altid være noget galt - hvis det ikke er dine ankler er fede er det dine spaltede spidser og hvis det ikke er kæresten er det vores klamme lorte chef der en en so. Hvor mange problemer har du? Ja, dig der læser.
Så for at give alt jeg har skrevet en sammenhæng skal vi piger altså slappe af. Der sker ikke noget hvis du glemmer at lægge mascara på eller at du har taget liiidt på i efterårsferien, fordi du stadig trækker vejret og du er stadig elsket og du har stadig endnu en morgen at stå op til.
..... ELLER HVAD???













