Fuck... Og alt det der...

Jeg har rodet mig ud i noget værre roderi!

Ærlig talt!

...Og nu har jeg så ingen at fortælle det til - eller jo, masser at fortælle det til - men jeg kan bare ikke få mig til at sige det til en ven eller veninde uden at vide hvad jeg skal gøre af mig selv bagefter... Så nu kommer det bare ud her...

Det hele startede i Febuar. Slutningen. Jeg var til en fest med mine veninder og hyggede mig med dem. Omkring kl. 24 blev de dog nød til at tage hjem da det sidste s-tog gik der. Jeg bor dog rimelig tæt på hvor det var, så jeg blev. Og så var det det skete. En hel aften med relativt gratis alkohol og ikke så meget mad, gjorde det perfekte indtræf. Jeg fandt mig selv ved baren talende med en fyr, mens en af mine kollegaer på den anden side forsøgte at score mig ret så meget. Jeg ved ikke om det var det der gjorde det, eller hvad der skete i det øjeblik, men jeg fik skubbet kollegaen væk, og fortsatte med at tale/danse med den her fyr (alkoholen havde gjort en hel del, for de kærestesorger jeg havde tumlet med den sidste måned var nu væk). Han virkede egentlig ikke interesseret på den måde, for han talte jo bare, men under en time efter fandt jeg mig selv på et toilet igang med at have sex med ham.

Og det generede mig faktisk ikke. Selvom jeg havde drukket meget mere end hvad jeg kunne klare, så var jeg dog bevidst om at jeg havde sex med ham, og at det nok ville være den eneste gang jeg ville det. For face it, at knalde med en fyr (hvis navn man ikke kender) på et offenligt toilet, en time efter man har mødt ham er ikke ligefrem et godt førstehåndsindtryk. Ikke desto mindre spurgte han efter mit nummer og forsikrede mig om at han nok skulle skrive til mig igen. Jeg undgik at spørge efter hans, da jeg ikke regnede det for at være mere end det.

Nå. Men natten gik og jeg tog hjem. Det blev en ny dag og med det fulgte en masse tanker. Han skrev ikke, og jeg var irriteret over at endnu en ikke holdt sit ord, selvom jeg var rimelig afklaret med det på forhånd.

Det blev aften... Og han skrev... Og jeg blev ret så overrasket.

Han ville gerne se mig igen. Men dog kun til sexen. Ikke at han skrev det, men mellem linjerene kunne jeg godt selv tolke det.

Så det gik jeg med til. Mit onenightstand blev pludselig til en masse møder med ham. Nogle om dagen, nogle om aften og med tiden fik jeg også lov til at sove der engang imellem. Ikke at han ikke ville have mig sovende, men jeg lærte stille og roligt basis tingene omkring hvem jeg egentlig var sammen med.

Jeg fandt ud af at han har en søn. At han i skrivende stund er 12 år ældre end mig. Og så har jeg en ide om at han bruger mig som rebounder, for hans søns mor. Og det er stort set dét. Resten er små ting, omkring hvordan han kan lide sex og det. Hvilket jo er fint når det eneste man har sammen er det.

Hmm. Dog har jeg gjort mig nogle tanker omkring ham. Jeg tror at han må være fantastisk at date. Selvom jeg selvfølgelig også ved at det ikke bliver os to.

Nå. Hovedpointen! Og grunden til at jeg har rodet mig ud i noget rod;

I går havde han taget mig med ud til  et sommerhus han havde lånt, hvor vi havde noget sex og faldt i søvn i. Jeg vågnede dog om natten fordi det var så varmt, med hans arme omkring min krop men det eneste jeg kunne tænke var "Hvor er det dejligt at vågne op i hans arme" EEEEEEH!!! Her er fejlen så! Det er jo ikke meningen at jeg skal føle noget. Men det gør jeg tydeligvis. Jeg ved dog ikke hvad. Om det bare er følelsen eller om det er ham. Jeg har det bare så rart i de øjeblikke. Med ham. Jeg panikkede et øjeblik. Følelser skal holdes ude af rebounding. Hmm, så jeg kom til at vække ham. Og så holdt han bare endnu mere fast i et øjeblik. Derefter fulgte noget mere sex, og vi faldt i søvn ikke så længe efter.

Jeg vågnede ved at der stod lys ind af alle vinduer hvor vi lå. Han sov stadig, selvom jeg lagde mit hoved ind til ham og min hånd omkring ham. Jeg tror at han drømte i det øjeblik for han sagde en meget sagte lyd. Jeg kunne ikke sove mere men lukkede øjnene.

OG så skete det. Lige pludselig bliver døren åbnet, og hans navn kaldt, af en pigestemme. Han vågnede hurtigt, og konstaterede at nogle af hans venner var på besøg med deres børn. I det øjeblik - som var utrolig pinligt - gik det op for mig at hans og min verden er så forskellig. Hans venner er seriøse folk med børn og det hele. Han har jo selv et barn også. Jeg så begge hans venner og et af deres børn, og jeg er rimelig sikker på at de skal have været både døve, blinde og stumme før at de heller ikke har set mig...

10 min efter var jeg på vej væk. Der var ikke så meget at sige. Jeg er lidt i tvivl om jeg bør fortsætte/om han vil fortsætte. Jeg ved godt at jeg skulle være en hemlighed. Måske jeg burde se nogle på min egen alder igen? Det er bare så svært. Jeg nyder jo i bund og grund det her.

Suk?