Det er svært?

jeg synes du skal prøve og snakke stille og roligt med dem :) eventuelt starte med at spørge angående til sex og sådan. (Nu ved jeg ikke om i har snakket om det) og så komme lidt ind på at du er ret så sikker på at du er til piger. Du/de kan jo ikke ændre hvem du er, og det er vel svært at ændre sin seksualitet. Kan godt se det måske vil skabe nogle konflikter når i er til familie sammenkomster, men jeg synes nu også at du skal snakke med dine biologiske forældre om det (hvis du har kontakt til dem) og man kan sige, hvis både de biologiske og plejeforældrene holder af dig, så vil de sikkert tage det pænt, men det er en stor pille at sluge og det kan tage noget tid.
Held og lykke :)

Måske behøver du ikke fortælle det til dem. Sandheden er ikke altid den rigtige løsning, men når det er sagt, så tror jeg også at du sagtens kan fortælle det. De ville nok have sværere ved det hvis du var maskulin og var skaldet og tyk med bandana og ben gennem næsen, men du ser jo lille og cute ud. Hvis de er lidt "fine" i det er deres største problem med den slags måske hvad andre tænker, eller om de bliver til grin.

Har ik sagt det direkte til mine forældre, men tror faktisk de er hammerligeglade. De synes at flammende lesbiske kvinder med hår på brystet er for meget, men det bliver ikke et problem.

Måske skulle du prøve at antyde det over for dem og få dem til at snuse til emnet og tjekke deres holdninger ud før du siger for meget?

Havde det samme problem med mine forældre.. Jeg fortalte dem det i en meget tidlig alder.. De har jo ikke så meget at skulle sige til det.. og dem jeg har haft med hjemme har de behandlet godt..
Mit råd til dig, sig det som det er .. gør dem langsom opmærksom på at du har nogle følelser og de er altså for en pige..
og du godt vil ha dem med igen det hele...

:D håber det lykkes for dig !

Man skal altid være forsigtig - det som kommer naturligt for nogen er det store chok for andre. Jeg bryder mig ikke om intolerance og synes det er et tegn på dumhed. Men... den er der altså og er ikke altid lige rar at opleve. Jeg synes du skal forberede dem langsomt. Stik en finger i jorden og find ud af deres generelle forhold til homosexuelle. Der er mange måder at undersøge deres holdning på uden at du selv springer ud, men du får en ide om hvor skånsom/naturlig du skal/kan være når det er tid til at få det gjort. For - det skal jo gøres!

su1tan du er vildt smuk

jeg tror helt sikkert, at du bliver glad når du er kommet ud med det til dine forældre.
Da jeg fortalte det til mine, så har det givet mig en stor forandring hos mig, men jeg blev rigtig glad, da jeg havde fortalt dem det.
Jeg er meget stolt selv at være til piger og er nu også glad for at folk ved hvad jeg gider at kysse på, så jeg kan gå rundt derhjemme og snakke med mine forældre om det, når jeg har brug for det. det er bare så dejligt.
Du skal nok klare det. Men måske skulle du først fortælle det til dem, når du er sikker på at du har fundet en pige du er rigtig glad for.
Det var det i hvert faldt for mig.. det var meget nemmere for mig, at kunne fortælle dem, da jeg var vild forelsket i en pige. Så kom det automatik ud, for jeg ville bare være sammen med hende og var så glad for hende, så gjorde det for hende og min skyld.

Lad være med at bekymre dig om hvad alle andre mener. Du skal bare være stolt over at du ved hvem du er. Jeg var alt for lang tid om at springe ud som lesbisk. Da jeg endelig gjorde det, var det seriøst det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv i hele mit liv. Så, just do it girl! :)

Jeg synes også, du skal springe ud i det. Holder de af dig og respekterer dig, accepterer de det, og hvis de bliver sure, skal de nok blive 'gode igen', det er jeg sikker på!

Knus

Jeeg Syns Du Skulle springe ud i det, Hvis de ikke accepter det Accepter de Heller ikke dig. Det Aldrig sjovt at Havde så'n en Stor Hemelighed!! og skjule det..,

hvis nu du en dag spørger dem om hvad deres forhold til lebber er, så kan du på deres svar finde ud af om de ville gå ''amok'' eller om de ville være cool med det.

Både min mor og far accepterer det og det vil dine forældre også gøre hvis de elsker dig.
Du accepterer jo også dem du elsker, ikke? :)

Du kan roligt springe ud i det, min pige... bare rolig.

Hvis du altså ikke har fortalt det endnu..

Christ, hvis jeg sagde til min mor jeg var lebbe ville hun slet ikke forstå det, men klappe mig på ryggen og sige det var sgu ærgeligt. Jeg kan dog love for de rømmer sig, men det haster ikke at fortælle dem det vel?

og så ser jeg at bloggen er fra sidste år.. hehe.. håber du har fundet ud af det siden da :)

Jeg ved ikke om jeg synes du skal vente.. Det lyder jo til at du har lyst til at fortælle dem det.
Jeg havde selv super svært ved at fortælle det, men det var så dejligt da jeg gjorde det.. Så skønt at alle viste hvordan det hang sammen. Jeg har bare fået gode tilbagemeldinger, og det får du sikkert også.. Det tog lidt tid for mine forældre og omgivelser at forstå det, men de tog det super godt. Og hvor er det bare dejligt at bare kunne være sig selv og glad kunne fortælle, i stedet for at føle at man må lyve eller undvige.
Men du må mærke efter dig selv :)

Det er selvfølgelig også en stor ting at skulle fortælle, især når det er dine plejeforældre, hvor du kun har boet i så kort tid, for tilliden er måske ikke helt på plads endnu, og det lyder som om du er bange for de har fordomme. Men jeg synes det lyder som en god ide at vente til du måske får dig en pige-kæreste, for måske er det bare en fase - og hvis det ikke er, så ved du det jo der, og når du føler dig helt sikker og har en kæreste, tror jeg også du bliver mere selvsikker omkring det og måske har mere mod på at fortælle det.

hvis du ikke tør sige det til dem du burde kunne stole på, er du nok ikke helt afklaret, og modnet med dine følelser.

tror de fleste teenagepiger er den FASE igennem!

jeg tror os jeg venter til jeg får mig en kæreste . :I

har det samme problem som dig... har altid følt der var noget galt med mig da jeg tændte på begge køn... senere forstod jeg det... men tør sku ikk sige det... lige med det samm

tja.. jeg ville nok også vente med at sige det.. jeg har selv vist at jeg er til piger også i 8år og det er kun mine nærmeste veninder og så mine drenge venner der ved det i dag.. jeg har erfaret at der er nogle veninder ikke kan forstå at man ikke lige tænder på dem, men nogle andre.

Vis du er pinligt berørt over at nævne det er du ikke klar ti lat fortælle om det. Du skal jo først og fremmest vær tryg ved det. Synes nu det var mere pinligt da jeg konfronterede mine forældre om at jeg havde en pige som kæreste, og hun så slog op 2 uger efter fordi hun havde gang i to fyre. Så var min far på nakken af mig men ignorere det bare da det er mig og det skal han acceptere. Tag der tid til du føler dig klar.

Hvis du synes det er pinligt er du nok ikke klar til det endnu.

Arg?, Det bliver bare pinligt hvis man skal til noget familie noget? og de spørger om man har en kæreste??, Hvis man så siger det er en pige ? det er da liiiidt pinligt! :/

Næh - men bare til du ikke kan lade være, tror jeg :) Ikeek fordi det er en sur pligt, men fordi du gerne vil have de ved det... Sådan havde jeg det i hvert fald.

Skal jeg vente til jeg har en pige kæreste?:

Tror ikke på at man skal vente til man er "helt 100% klar og sikker".. det var jeg i hvert fald ikke! har nok vidst jeg var til chicks siden jeg var 10 - men først da jeg forelskede mig for 2år siden, gik det rigtig op for mig. Og for 4mdr. siden fortalte jeg så mine forældre det, fordi jeg simpelthen ikke kunne lade være - følte jeg løj for dem og skjulte en virkelig vigtig side af mig selv. men det var fandem aikke nemt - heldigvis har jeg wonder-forældre så de var bare glæde for at jeg ikke var gravid :) Hvis jeg sku' gi' et råd ville det være at vente til du bare MÅ have Hende med hjem :) Også selvom det er pisse svært at få sagt...

vent til du er helt klar til at komme frem med det, men jo hurtigere jo bedre, det er ikke sjovt at gå at gemme på.

Vent.. vent til du føler dig så sikker at deres kommentar er dig totalt lige gyldig.
Med mindre du selfølgelig føler du er nødt til eller har brug for at tale med dem om det!!

Prøv først at snak med din "mor" eller din "far", den du holder dig tættest på, og spørg hvad de ville synes om det. :)