Min klasse

     Mit humør har svinget ufatteligt meget, og det ved jeg at I har bemærket. Det er også svært at lade som om man altid er glad og i godt humør, når man i virkeligheden brænder for at komme af med den byrde der ligger så tungt på ens skuldrer.

   Jeg har lovet mig selv, at jeg vil benytte den chance, dagens tekst, til at fortælle jer hvad der i virkeligheden foregår. Vi er en klasse, og i en klasse er det meningen at man skal kunne fungere. For at kunne fungere ordentligt, bliver også nød til at tage hensyn til hinanden og lære at forstå hinanden. Det er svært at tage hensyn og forstå, hvis man ikke kender hvad der ligger inde bag overfladen.
Dermed ikke sagt at jeg vil fortælle jer alle mine dybeste hemmeligheder, men at jeg vil fortælle jer min grund til, at jeg ikke har været så meget mig selv på det sidste.

    I slutningen af juli måned mistede jeg mit arbejde. Rettere sagt sagde jeg det selv op. En søndag aften ved lukketid, får jeg at vide af min chef, at han gerne vil have mig til at blive til de sidste kunder er gået. Selvfølgelig er det iorden med mig. Jeg var rigtig glad for min arbejdsplads, og vi var som en familie, ikke bare arbejdskollegaer, og jeg stolede på ham.

    De andre kollegaer gik, og der var kun et ældre par tilbage, der selvfølgelige skulle have lov til at spise færdig, før vi lukkede. Da de sidste gæster var gået, gik min chef det skridt over grænsen, der fik min tillid til at knække. Jeg blev krænket, sexuelt. Jeg havde set ham som en bror, men han havde set andre muligheder. Han misbrugte min tillid.
    I den situation anede jeg ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg prøvede at afvise ham, uden at "overreagere", men det eneste jeg havde i tankerne var, at jeg ikke ville miste mit arbejde ved at overreagere. Jeg prøvede at tænke logisk, men det var som om al logik var forsvundet bag en tåge, og jeg ønskede kun at det hele bar kunne være overstået, så jeg kunne komme hjem.
Sissel reddede mig, og min mobil. Klokken var blevet mange, hun kunne ikke forstå hvor jeg var blevet af, derfor ringede hun til mig. Jeg kom væk, der skete ikke noget alvorligt fysisk. Men da jeg kom hjem, kunne Sissel godt se at der var noget galt. Det er takket været hende og hendes familie at jeg fik det meldt til politiet.

    Det er anden gang i mit liv at en mand, der har stået mig nært har brudt min tillid, og det skal ikke ske igen. Det der ikke slår dig ihjel gør dig kun stærkere, som man siger.

Jeg vil med denne tale tage afsked med min fortid, og prikke hul på en lysere fremtid. Jeg vil dog bede jer om to ting inden jeg afslutter:
- Lad være med at beskylde mit arbejdsplads for noget, dem som ved hvor det var jeg arbejdede. Selve stedet fejler intet, det var kun ham!

- Som det andet vil jeg bede jer at respektere mit valg: ingen spørgsmål bliver besvaret angående dette emne, og jeg ville foretrække at istedet for at snakke om det, så tænk over det, og brug det til egen fordel; lær at sige nej.

Dette er mit sidste punktum!