suk, suk og suk ...

Kender i det med at man savner en rigtig veninde som man kan komme til, og være sammen med .. og snakke med om alt? ..

Savner det så enormt meget, føler jeg ingen har tæt på mig, har min vidunderlige kæreste, men det er bare slet ikke det samme.

De venner som jeg har er gode nok, slet ikke det.. men der er ikke nogen af dem som jeg kan snakke "rigtigt" med, ikke nogen jeg kan fortælle om hvordan jeg har det, og hvad der er godt og skidt .. ingen at fortælle hemmeligheder til .. ingen som kommer til mig hvis de har brug for at snakke .. Hende som jeg troede var sådan, viste sig slet ikke at være sådan overhovedet .. og nu føler jeg, at jeg ikke rigtig har nogen ..

Synes det er så svært at finde en ny veninde, som man kan være fortrolig med .. og som gider en .. måske er det bare mig som person der er noget galt med, at jeg ikke er god nok ..

Min veninde gennem hele folkeskolen, vi var som to dråber vand og havde det supert.. men nu er jeg ikke interessant længere .. og hun har fået en ny og bedre veninde ..

Ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre, udover at de få veninder jeg har fået mig, at dem er jeg super glad for at jeg har, så jeg ikke er helt alene ..

Lyder det dumt at have det sådan?