At give et knus.. Er det virkelig så svært?

Jeg er et kærligt menneske. Meget endda. Det viser jeg på mange måder, men en af måderne er ved at give et knus. Jeg giver knus til min familie, min kæreste, mine venner, bekendte, ja selv folk jeg ikke kender.

Når jeg mødes med folk jeg kender, så giver jeg et knus. Når vi går fra hinanden igen, giver jeg et knus. Jeg giver knus når jeg får gaver, når folk har fødselsdag, når folk består en eksamen/anden slags prøve, når de har gjort noget godt. Ja, kort sagt, jeg deler knus ud meget ofte.

Et håndtryk er der ikke noget galt med i min verden, men det er kun noget jeg giver når jeg f.eks. er til jobsamtale eller jeg møder en person jeg aldrig har set før. Jeg synes et håndtryk er meget kedeligt, og ikke særlig "personligt" hvis man kan sige det på den måde. Så for at formulere det på en anden måde, så er det kun noget der er forbeholdt folk jeg nok aldrig ser igen.

Der er bare noget jeg har tænkt over.
Hvorfor er det at nogen folk er bange for at give et knus? Jeg oplever ofte at nogen mennesker bliver helt overrasket over det. Er det fordi de føler at man kommer for tæt på? Eller hvad er det der gør det?

Er du en af dem der er bange for et lille knus, eller er du den glade giver?