Hvad ville man gøre...

.. hvis der kun var en person i verden der kunne lide en som man i virkeligheden var?

Jeg ved ik helt hvor jeg skal starte.. jeg mener selv at jeg er som jeg skal være.. men når jeg så prøver at skabe nye venner og veninder så bliver jeg altid så ked :( jeg er normalt lidt fjollet og jeg ville sige en hyggelig person, rolig, klog kan lide at gå i byen engang imellem.. til hverdag bryder jeg mig ikke om at drikke.. det gjorde jeg som teenager og røg.. det gør jeg hellere ikke mere.. jeg høre nogen sige at jeg ser lidt hård ud når jeg går på gaden.. men prøver virkelig at smile.. jeg gør det altså ikke med vilje.. dem der kender mig har jeg ikke hørt klage.. de venner og veninder jeg har vil jeg sige at jeg har fået ved et tilfælde.. Men når jeg så møder en person som jeg rigtig gerne vil lære at kende.. så ender det altid med at vedkommende stopper fra arbejdet og så sker der ikke mere el også så stopper folk så stille og roligt med at snakke til mig.. og det blir bare sådan et tilfældigt hej ..
Jeg vil bare ikke ende som mine forældre der ikke har nogen venner eller veninder de ka hygge med og hænge ud.. for det er lidt det jeg føler der er ved at ske for mig og min kæreste.. at venner og veninder ikke længere eksistere.. Han elsker mig som jeg er.. og det er jeg ikke i tvivl om.. han har det på samme måde..
Jeg skal altid anstrenge mig for at komme i kontakt med dem jeg gerne vil lære at kende.. Ska altid skabe nogle situationer som "virker" tilfældige.. for ellers bliver jeg åbenbart ikke lagt mærke til..
Forleden var der en fyr som stoppede på arbejdet.. som jeg også har skrevet lidt til på fb, og jeg havde det bare sådan at jeg ville virkelig ønske han var min bedste ven.. han var bare så sød og rar og ville ha været den perfekte ven.. og så får jeg bare denne afsked.. tak for alt og held og lykke i fremtiden.. jeg følte virkelig mit hjerte gå itu.. hvorfor kan folk ikke lide mig som jeg er og hellere ikke som den jeg prøver at være..
er der bare noget jeg ikke ser..? er jeg for tyk, for grim.. er jeg til grin? jeg forstår det ikke.. :(

ååh noone.

sikke en tekst at skrive. bliver helt trist af at se dine tanker :-(

jeg er ikke ekspert i mange ting og andre ting har jeg slet ikke forstand på, men vil i hvert fald gerne beskrive de tanker jeg får når jeg læser din historie.

det med venner & veninder er ikke altid nemt, det er jeg udemærket klar over. desuden bliver det lidt sværere at møde nye venner jo ældre man bliver. folk har kærester, ægtefæller, husdyr, børn, hobbyer, job, elskere og elskerinder der skal passes og når man lærer en ny person at kende for eks. via arbejde så bliver det mange gange sådan nogle aftaler om at mødes og drikke en kop kaffe eller i den dur. et høflighedsvisit der helst skal aftales og skrives i kalenderen 3 uger i forvejen. kan godt fornemme at det ikke er sådan nogle du søger. du vil have "rigtige" venner og veninder til at tage i byen med eller ligge i sofaen hele søndagen og se porno eller rasmus klump tegnefilm. rigtige venskaber hvor man fortæller tanker og hemmeligheder og får hjælp når man skal bruge det.
jeg kender dig slet ikke.. det ved jeg godt, men tør alligevel godt vædde en hel stor plade marabou chokolade (min hemmelige last) på at der ikke er noget galt med dig. venskaber kan man bare ikke presse igennem. det er tæt på umuligt at møde en ny person og så beslutte at man vil være venner eller veninder. den slags skal udvikle sig langsomt og naturligt - hvis det overhovedet kommer til at udvikle sig.
at "score" en ny ven/veninde minder en del om det at finde sig en kæreste synes jeg. man skal finde ud af om man swinger sammen og man må være tålmodig og lade tingene ske lidt af sig selv.
mit bedste råd til hvad du skal gøre tror jeg er at du skal skyde med spredehagl :-) du skal ikke satse alt på at en bestemt person skal blive din ven. du skal bruge tiden på en masse forskellige mennesker. når du så har aftaler tirsdag med dem fra arbejdet, torsdag med dem fra håndbold, lørdag med dem fra skak-klubben og søndags-brunch med de frække tøser fra Flygirls ;-D så er du vel allerede halvt ved at være der?
venner er jo mange ting skal du huske. man behøver ikke være allerfineste hjerteveninder for at have det sjovt sammen. du har jo trods alt også din søde kæreste til at dele de ting med som du ikke lige vil fortælle til skak-klubben *gs*
ihvertfald vil jeg bare gerne sige at du ikke skal give op. det kommer til at tage tid men er sikker på at du nok skal klare det.

lad være med at presse alt for meget på. giv folk plads og rum til at finde ud af at du jo er en sød pige der faktisk er sjov at bruge tid på.

du kender selv fornemmelsen af en ny potentiel kæreste der bare er klister. han/hun ringer hver og hver anden dag og vil lave aftaler hele tiden. folk bakker ud og gemmer sig på de tidspunkter. også selv om det kun er venner og ikke kærester.

hvis du også blander folk lidt så du for eks. spørger en arbejdskollega om de ikke skal med på en tur du alligevel skal på sammen med dem fra porcelænsmaling. så er det meget nemmere at komme igang og ind på livet af folk. det er jo trods alt ikke fordi du savner selskab du spørger - det er bare fordi du tænkte de måske også kunne få noget sjovt. (skal de tænke)

sidste ting som jeg også har en mening om.. det er ham din x-kollega du synes var en god ven.
hvorfor accepterer du bare hans, hav et godt liv besked?
fortæl ham dog at du i virkeligheden sætter pris på at kende ham og at selvom i ikke arbejder sammen mere, så behøver det jo ikke betyde at i ikke kan holde kontakten ved lige en gang imellem.

selvfølgelig burde han da have sagt det samme til dig, men hvad nu hvis han indeni tænker at nu arbejder i jo ikke sammen mere og på en måde har i jo så ikke den ting til fælles der fik jer til at starte med at tale.

hvis du har en fyr og han har en pige, så kan det da også være han tænker at han ikke kan tillade sig at spørge en "fremmed" pige om hun ikke vil være sød at holde kontakten. også bare med tanke på hvad du mon så ville tænke?

og siger han nej.. so what? allerede nu er han på vej ud af dit liv så ingenting ændrer sig.

jeg ved ikke om du mon overhovedet kan bruge mine tanker til noget, men havde nu alligevel lyst til at skrive dem til dig.
lad os se om de andre herinde ikke også er søde at give deres mening med. måske siger de at jeg er tosset eller måske har de nogle endnu bedre idéer til hvad du kan gøre.

Syntes i begge har fat i noget rigtigt og beskriver og udtrykker jer super godt og sikker på der nok skal komme den bedste veninde snart til dig og i har begge tilladelsen min til at klister lidt på mig hé hé melder mig til tjeneste som god veninde tihi ville jeg bare lige ligge en kort hilsen her og sige knus og kæmpe krammer fra majse

Hej Noone
Jeg vil også vædde på at der absolut intet er i vejen med dig og jeg er også helt sikker på at du nok skal finde nogle rigtigt søde venner og veninder.
Jeg hører nok til den type som goddess beskriver ( tror sku ikke det er pga min alder for sådan har jeg vist altid været ) jeg bruger kalenderellers kan jeg ikke " styrer " mine aftaler.
Kan da sagtens være inpulsiv, men som goddess så udemærket beskriver så er der mange hensyn man skal tage bla hvis man har familie især børn som jo kan rende til 100 ting, men derfor kan jeg godt være sammen med mine veninder og selvom det er en planlagt dag kan man jo godt få snakket om alt og være fortrolige og nyde hinandens selskab, måske nettop fordi man har planlagt det har man jo masser af tid og skal ikke hænge sig i en klokkestreng fordi familie, kærste eller hvad det nu må være ved at man er sammen med sin veninde og at der bare skal hygges og sludders igemnen.
Men fat mod, det skal nok lykkes dig før end du aner det .
Mange hilsner Jasmin
ps ved da også at der er nogle søde piger herinde som prøver at finde ud af en bytur hvor man snakker, danser,hygger osv, måske var det noget at prøve ?